sudoku

sudoku

Forhindringer

SudokuPosted by Henning Kalsgaard Poulsen Fri, April 02, 2010 14:22:58

Drømme om storhed kan være saliggørende, men litteraturen er fyldt med advarsler om ikke at lade dem være enerådende.

I den græske Ikarosmyte styrtede Ikaros i havet under sin flugt fra Kreta. Han havde lavet vinger ved at binde fjer sammen med voks og tråd. Ikaros blev beruset af at kunne flyve og af solen, som han derfor kom for nær. Varmen fra solen smeltede voksen, og Ikaros styrtede i havet. Selv om han blev udødeliggjort gennem myten og ved at lægge navn til det hav, han styrtede i, Det Ikariske Hav, så ligger der i myten en stærk advarsel mod overmod. Hybris følges af nemesis. De hævede øjenbryn og den løftede pegefinger advarer mod at komme for godt i gang. En moster Mathilde eller onkel Knarvorn sidder der altid i sin gyngestol og erindrer om, hvor let det kan gå galt. ”Flyv ikke højere end vingerne bær’”. ”Husk nu, hvordan det gik med konen med æggene.” ”Ved jorden at blive, det tjener dig bedst”. Ja, de behøver ikke lede længe i den danske citatskat for at finde egnede strofer.

I dette indlæg vil jeg lægge hovedet på blog’en og forlade drømmene for en stund at se realiteterne i øjnene. Jeg bliver aldrig verdensmester.

Der er en række faktorer, man har indflydelse på, og nogle man ikke har. Det er de umuligheder, man ikke har indflydelse på, der bestemmer loftet for formåen i realiteternes verden. De ting, man har indflydelse på, vil jeg gemme til et andet indlæg. Her vil jeg nøjes med at svælge i umulighederne. De skal bruges som skjold mod skuffelserne. De skuffelser, der altid lurer, når man ved et mesterskab ikke ender som vinderen.

Alder

Alderen er realitet nummer et. Jovist. Visdom er sædvanligvis proportional med alderen.
Men en helt afgørende faktor ved et VM er hurtighed. Det er ikke en konkurrence i uden tidsrestiktioner at kunne gruble sig frem til en klog og vis vej til målet. Nej, hjernen (læs computeren) skal afprøve utallige muligheder så hurtigt som muligt uden at lave fejl. Et enkelt fejlplaceret tal vil i langt de fleste situationer betyde en tabt sudoku, selv om man med øvelsen bliver bedre til at finde fejl og rette dem. For år tilbage ville jeg have sagt, at det eneste våben mod fejl var et viskelæder, der bringer løseren tilbage til udgangspunktet. Nu vil jeg tit kunne nøjes med at lade viskelæderet lave kirurgiske indgreb og nøjes med at fjerne fejlsvulster. Men det tager tid. Og netop den er rationeret til et VM.

Og jeg kender ikke noget effektivt middel mod alderen. Se blot følgende citat, der lakonisk skærer det ud i pap. ”Styrken, kredsløbets formåen, stofskiftet, smidigheden, og reaktionstiden falder alle med alderen efter at have toppet i slutningen af 20'erne og begyndelsen af 30'erne.” (citat fra dr.dk) Jeg har alderen imod mig, så jeg bliver ikke verdensmester.

Morgener

Morgener er realitet nummer to. Jeg er stort set ude af stand til at tænke sammenhængende tanker om morgenen. Og det er lige meget, hvordan jeg ellers forbereder mig – enten ved at gå tidligt i seng, ved at stå tidligt op, indtage mængder af kaffe eller spise noget særligt. Alt har været prøvet. Resultatet har nådesløst vist sig gennem hele livet. I alle morgeneksamener har jeg præsteret middelmådigt, selv om jeg faktisk plejer at klare mig fornuftigt til eksamener. Heldigvis kan man som regel planlægge sig ud af det og få lov at gå op hen ad dagen, så det er mange år siden, jeg har været til en morgenramt eksamen.

Anderledes er det til VM. Der kan man i sagens natur ikke bede om at få alle væsentlige runder henlagt til eftermiddage. Det betyder, at mit udlæg altid er helt håbløst, da konkurrencen af praktiske årsager begynder om formiddagen. Heldigvis kan jeg som regel dog indhente noget af det tabte senere på dagen. Men jeg har morgenerne imod mig, så jeg bliver aldrig verdensmester.

Doping

Jeg kunne aldrig drømme om at bruge doping, men jeg forstår godt, hvad der kan bringe folk til at bruge det. Jeg tror, det skyldes umulighederne. Man tænker: ”Det er uretfærdig, at jeg ikke har de samme betingelser som andre. Det er vel helt rimeligt, at jeg indtager et stof, der kan reducere min aldersbetingede ringere reaktionsevne, og som kan forbedre min morgenpræstation.” Problemet er jo bare, at det ikke kun er mig, der har umuligheder. De andre har jo deres umuligheder at slås med, hvilket alt sammen på godt og ondt er en del af spillet. Jeg må indtage den plads, evnerne rækker til. Doping er snyd, så jeg bliver aldrig verdensmester.

Målsætningerne må således tunes ind på realiteterne, men så er der også mange sejre at vinde – også til VM. For ligesom man på bowlingbanen selv med meget svag hånd og ringe boldøje kan være heldig at ekspedere alle keglerne ned og blive belønnet med et blinkende ”Strike”, så kan der også vindes delsejre i de mange runder under et VM. Måske man forbedrer placeringen fra sidste år. Måske man får en superrunde. Måske det lykkes at løse en isosudoku. Måske man slår verdensmesteren i en runde. Måske man bliver bedste dansker i år. Måske man får den bedste placering nogensinde. Måske … Ja, der er nok af sejre at vinde, selv med strangulerende umuligheder.

Dårlige undskyldninger

Den skarpsindige læser vil nok fremføre, at dette indlæg har den forkerte overskrift og retteligen burde hedde ”Svælgen i dårlige undskyldninger”, og at citater og tilsyneladende saglig argumentation er et slet skjult figenblad til dække over, at de gamle slidte travere trækkes af stalden. De dårlige undskyldninger. Og jeg skal straks medgive, at der ikke er tale om forårskåde føl på en mælkebøtteblomstrende eng. Det ændrer dog ikke ved, at en del af forberedelserne til et mesterskab er en mental forberedelse til at klare skuffelser også.

Der sidder sikkert en jubelglad coach et sted og tænker, at det er vigtigt at tænke positivt. At det er vigtigst at holde målene for øje og ikke øve sig i nederlaget. Den, der tænker nederlaget, får det også. Her må jeg jo så lige minde om, at jeg bor på Mors, hvor vi blandt mange andre fortræffeligheder også har lagt navn til janteloven. Det er ikke en lov, man så meget bruger til at smide andre i synet, men den kan effektivt bruges til selvjustits, hvilket dette indlæg turde være et bevis for.

Heldigvis er umuligheder slet ikke det samme som umulius. Der er masser at gøre for at blive bedre. Det skal jeg nok komme ind på i et senere indlæg. Måske bliver jeg alligevel verdensmester.